"Jeg går meget op i, at vi lærer hinanden at kende, før vi dykker ned i alle de praktiske detaljer omkring haveprojektet. Ikke fordi jeg skal kende folks skostørrelse, livshistorie eller familietræ, men fordi jeg gerne vil sikre mig, at de får den have, som de måske ikke vidste, de manglede."
Sådan lyder det fra stifter og partner af anlægsgartnervirksomheden, Bo Franch-Mærkedahl.
Han har sammen med stifter, partner og chefanlægsgartner Jonas Alberts bygget en virksomhed op omkring en helt særlig vision: Nemlig at hjælpe deres kunder med at få en have, der afspejler, hvem de er.
”Der er ikke noget, der er tilfældigt i anlægsgartnerbranchen. Hverken i forhold til, hvilke planter du vælger, eller hvilke sten- eller træbelægninger, der egner sig bedst til netop din terrasse. Dertil trækker jeg på min mangeårige teoretiske og praktiske viden inden anlægsgartneri.
fortæller chefgartner Jonas Alberts og tilføjer:
"Både Bo og jeg har øje for detaljerne og kan se, hvordan vi kan kombinere planterne, så det ser lækkert ud. Man kan tydeligt se, når det er Regionens Hus & Have, der har anlagt en have.”
Et godt eksempel på, hvordan Regionens Hus & Have arbejder, er en kundecase fra Gentofte.
De var oprindeligt kommet i kontakt med Regionens Hus & Have, fordi de ønskede pleje og vedligehold af deres have, men i takt med, at Bo Franch-Mærkedahl lærte parret bedre at kende, fandt han ud af, at der faktisk var mere end bare vedligehold, de manglede: Nemlig muligheden for, at deres to teenagebørn kunne rykke dyrke deres aktiviteter med venner og læsemakkere udenfor, i stedet for de var begrænsede til deres værelser.
"Jeg foreslog, at vi byggede en kæmpestor træterasse med en pergola, så de unge mennesker, i stedet for at sidde begrænset inde på værelset, kunne bevæge sig ud. Den er så blevet bygget i nogle niveauer, så man kan sætte og bevæge sig rundt på forskellige måder. Den er alle i familien inklusiv deres venner, studiemakkere med flere blevet super glade for,”
fortæller Bo med et smil.
Parret og deres to teenagebørn gik altså fra at have et område af haven, de ikke brugte, til at få et primærspot for deres mange aktiviteter i hverdagen. Et behov, de ikke vidste, de havde, men som det har givet stor værdi at få opfyldt alligevel.
Opgaven her var også et eksempel på, hvordan én veludført opgave naturligt leder til den næste; et udsagn, som passer godt på de kundeerfaringer, Regionens Hus & Have har haft.
Dét på grund af deres stærke faglighed og passion for det personlige præg på havearbejdet.
”Det er med planter, som det er med tøj: Det handler om at være med på beatet og vide, hvilken farve blomster, og hvilken type belægning, der er ”in”. Vi har for eksempel også en klar fornemmelse af, at folk bevæger sig mere hen imod, at de ikke vil have alt for meget vedligehold i deres haver. Simpelthen fordi man har en vildt travl hverdag og gerne vil være ”frie” til at tilbringe tid med familie og venner, når de kommer hjem fra arbejde,” siger Jonas Alberts.
Kontakt os på telefon 2171 3777, hvis du er blevet nysgerrig på, hvad vi kan gøre for din have.